Simon Søndergaard Bjarno Jensen

Menu

Skip to content
  • Projekter
  • Mig
  • CV

Mig

Mit navn er Simon Søndergaard Bjarno Jensen

Jeg er født i ’94 og er uddannet civilingeniør i Product Development and Innovation samt diplomingeniør i Integreret Design.

Her på siden har jeg samlet nogen af de projekter som jeg har arbejdet på i løbet af studierne, i samarbejde med virksomheder og i min fritid, samt mit CV.

Jeg har en bred faglig forståelse pakket ind i en passion for innovation. Jeg har altid vidst at jeg ville være ”opfinder”, og den drøm har, efter folkeskolen, i en lige linje, ført mig til en gymnasial uddannelse på HTX og sidenhen til to ingeniørfaglige grader på universitetet. Jeg har undervejs fundet ud af at det er udviklingsprocessen jeg elsker – at følge en idé fra strøtanke til den havner i slutbrugerens hænder, og se den skabe mening og værdi. Jeg har opbygget en tendens til at lægge mærke til og blive irriteret over de dårlige løsninger jeg kommer i kontakt med i min hverdag, men jeg kan ikke tillade mig at være utilfreds, medmindre jeg selv kan gøre det bedre, så det har jeg til intention at gøre.

Jeg har en lang liste på min telefon med projekter som kontinuerligt bliver opdateret, selvom jeg godt er klar over at jeg aldrig når at fuldføre dem alle. Men når lejligheden byder sig, bruger jeg min fritid på at kaste mig ud i at støbe højtalere i beton, bygge et klinkebord til mit køkken eller opfinde en ny form for cykelløb med mine venner. Dette kommer bla. til udtryk i sommeren, som bliver brugt på Roskilde-campen der nu består af et fem meter højt tårn med plads til 20 mennesker på toppen, Solceller som automatisk drejer i retning af solen, etc. Udover nørdede sidebeskæftigelser, bliver fritiden brugt på mine venner, som betyder alt for mig og som giver mig en masse energi. Da jeg de sidste seks år har boet i København, Odense, Århus og Schweiz involverer dette også en masse selskab med DSB, og nogle gange sågar Kastrup lufthavn.

  • Twitter
  • Facebook
  • LinkeIn
Website Built with WordPress.com.
    • Simon Søndergaard Bjarno Jensen
    • Sign up
    • Log in
    • Copy shortlink
    • Report this content
    • Manage subscriptions
 

Loading Comments...